Lunar Ligaen – Verdens største padelliga for hold!

Lunar Ligaen – Efterår 2024

Webinar vedr. efterårssæsonen 2024 foregår onsdag den 21. august kl. 19.30 – tilmelding her

Tilmelding åbner d. 10. juni 2024.
Deadline for tilmelding er d. 1. august 2024.

Første mulige spilledato er d. 22. august 2024.
Sidste spilledato er d. 30. november 2024.
Final Four og oprykningsspil til elitedivision er d. 21. december 2024.
Oprykningsspil til 1. division er d. 22. december 2024.
Divisions- og serieslutspil afvikles d. 21.-22. december.

Vigtige datoer:

  • 10. juni – tilmelding til Lunar Ligaerne åbner (husk EarlyBird rabat helt frem til 30. juni)
  • 1. august – sidste frist for tilmelding af hold
  • 18. august – rækker og divisioner offentliggøres
  • 22. august – Lunar Ligaerne starter
  • 25. august – Alle holdkaptajner fra Elitedivisionen og 1. division skal indskrive deres holds interne rangliste i Rankedin.
  • 30. august – sidste frist for at indskrive hjemmekampe
  • 4. september – sidste frist for at rykke udekampe
  • 30. november – sidste spilledag
  • 21. december – Final Four (nr. 1 og nr. 2 fra Elitedivision Øst og Elitedivision Vest).
  • 21. december – Playoff/oprykningsspil til elitedivisionen forår 2025.
  • 22. december – Playoff/oprykningsspil til 1. division vest forår 2025.
  • 22. december – Playoff/oprykningsspil til 1. division øst forår 2025.
  • 21.-22. december – Divisionsslutspil (alle 2. og 3. div. vindere i landet).
  • 21.-22. december – Serieslutspil (alle serievindere i landet).

Lunar Ligaen – Forår 2025

Tilmeldingen åbner d. 6. december 2024. Deadline for tilmelding er d. 14. januar 2025.

Øvrig information tilføjes snarest muligt.

Lunar Ligaen – generel information

Du kan se hvordan du tilmelder et nyt hold her og et eksisterende hold her.

Lunar Ligaen er en landsdækkende turnering for hold. Lunar Ligaen er åben for alle på tværs af køn og alder.
Dansk Padel Forbund opdeler Lunar Ligaen i en divisionsstruktur med 11 regionale områder i Danmark. Du kan se vores regioner her.

Dansk Padel Forbund ser ligastrukturen som en bærende del af den sportslige og sociale udvikling af dansk padel.

Lunar Ligaen afvikles halvårligt med en forårs- og efterårssæson. Ved sæsonafslutning kåres en vinder, der får overrakt pokaler efter den afsluttende runde. Perioden vil typisk være:

  • Forårssæson: Februar – juni
  • Efterårssæson: August – december

Har du spørgsmål til Lunar Ligaen er du velkommen til at kontakte turneringsudvalget på liga@danskpadelforbund.dk

Lunar Ligaen – holdkampene

Et hold i Lunar Ligaen består af min. 6 spillere. Vi anbefaler dog min. 8 spillere, så holdet ikke er alt for sårbart overfor skader, sygdom og andre afbud.
En holdkamp består af 2×3 kampe (+ en evt. 7. kamp) mod et af de andre hold fra samme division. Holdsammensætningen skal ændres efter de første 3 kampe, således at de 3 næste kampe ikke er identiske med de første 3.

Der er ingen begrænsninger for, hvordan et hold i Lunar Ligaen kan sammensættes. Det kan være et familiehold, et firmahold, gamle soldaterkammerater, et rent kvindehold, et rent herrehold eller et mixhold. Unge kan spille på hold med veteraner. Det vil være placeringen i den foregående sæson, der afgør hvilken division jeres hold spiller i. På den måde omfavner Lunar Ligaen både motionister, talenter og elitespillere.

Læs de detaljerede regler for Lunar Ligaen her.