Dansk Padel Forbund (DPF) afvikler hver sæson en landsdækkende turnering for hold; Lunar Ligaen.
1. Turneringsform og -struktur
Dansk Padel Forbund (DPF) afvikler hver sæson en landsdækkende turnering for hold, kaldet Lunar Ligaen.
Ved Lunar Ligaens afslutning afholdes Final Four for Elitedivisionens bedste hold så sæsonens “Danmarksmester for hold” findes.
De deltagende hold i Lunar Ligaen tilmeldes af klubben og/eller det enkelte holds kaptajn. En klub kan tilmelde flere hold til Lunar Ligaen, mens kaptajnen er ansvarlig for at tilmelde spillere til det hold han/hun er kaptajn for.
Kampprogram for Lunar Ligaen tilrettelægges af DPF’s Turneringsudvalg. Turneringsudvalget kan kontaktes liga@danskpadelforbund.dk.
Lunar Ligaen består af to Elitedivisioner; en øst for Storebælt og en vest for, samt flere divisioner/serier opdelt i 11 geografiske områder. Du kan se vores regioner her.
Ved Lunar Ligaens opstart tilrettelægger turneringsudvalget den mest passende struktur for afviklingen. Divisions- og regionsstrukturen påvirkes primært af antallet af tilmeldte hold samt den geografiske spredning af samme.
Ved sæsonstart placeres alle tilmeldte hold i overensstemmelse med deres placering i forrige sæson. Eventuelle ledige pladser (f.eks. i tilfælde, hvor hold fra forrige sæson ikke tilmelder sig igen) fordeles efter placering i forrige sæson, hvis ikke Dansk Padel Forbund gør brug af wild cards. Wild cards kan kun benyttes, hvis der opstår ledige pladser på baggrund af tvangsnedrykkede hold eller hold som ikke gentilmelder sig. Wild cards kan ikke benyttes i Elitedivisonen.
Nystartede hold placeres som udgangspunkt i laveste division/serie. Alle hold kan ansøge om anden indplacering ved at sende en mail til liga@danskpadelforbund.dk. Der er ingen garanti for at ansøgningen kan imødekommes.
Der kan ikke laves en tilmelding til Lunar Ligaen, som er betinget af en bestemt indplacering.
En holdkamp spilles som bedst af seks eller syv doubler, hvor en enkelt double spilles mellem et par fra hjemmeholdet og et par fra udeholdet.
Det vindende par får 1 point for en vunden enkeltkamp.
Vinder af en holdkamp afgøres efter følgende prioriterede regler:
- Antallet af vundne enkeltkampe
- Vinder af kamp nummer 7 (Match tiebreak)
Kamp 7 spilles kun i tilfælde af at stillingen efter 6 kampe er 3-3. De to holdkaptajner vælger hver især en konstellation, som ikke har spillet sammen tidligere i den pågældende holdkamp.
Vinder af divisionen ved sæsonafslutning afgøres efter følgende prioriterede regler:
- Antallet af vundne holdkampe
- Indbyrdes kamp
Bemærk: Ved pointlighed mellem tre eller flere hold, udgår punktet “indbyrdes kamp” - Antallet af vundne enkeltkampe
- Sætdifference
- Partidifference
Elitedivision efterår 2024
Nr. 1-2 kvalificerer sig til Final Four efterår 2024
Nr. 1-3 forbliver i Elitedivisionen forår 2025
Nr. 4-5 spiller playoff til Elitedivisionen forår 2025
Nr. 6-7 rykker ned i 1. division forår 2025
Playoffspil vest til landsdækkende elitedivision forår 2025
Deltagelse af nr. 4 og 5 fra elitedivision vest efterår 2024.
Deltagelse af de syv vindere af 1. division vest efterår 2024.
De ni hold placeres i en 16-draw, hvor nummer 4 fra elitedivisionen seedes 1, og nummer 5 fra elitedivisionen seedes 2.
De øvrige syv hold placeres ved lodtrækning. To af disse hold mødes i en head to head (efter normale Lunar Liga-regler bedst á 6 kampe med afgørende Golden Matchtiebreak ved 3-3). De to hold findes ved lodtrækning, ligesom der også trækkes lod om, hvem der har hjemmebane i kampen.
Vinderen (ét hold) af playoffspillet rykker op i elitedivisionen forår 2025.
Alle kampe i playoff-spil spilles bedst á tre kampe.
Playoffspil øst til landsdækkende elitedivision forår 2025
Deltagelse af nr. 4 og 5 fra elitedivision øst efterår 2024.
Deltagelse af de fire vindere af 1. division øst efterår 2024.
De seks hold placeres i en 8-draw, hvor nummer 4 fra elitedivisionen seedes 1, og nummer 5 fra elitedivisionen seedes 2.
De øvrige fire hold placeres ved lodtrækning.
Vinderen (ét hold) af playoffspillet rykker op i elitedivisionen forår 2025.
Alle kampe i playoff-spil spilles bedst á tre kampe.
1. division efterår 2024
Alle vindere af 1. division kvalificerer sig til playoff-spillet (til Elitedivision forår 2025), hvor der i vest er deltagelse af nummer 4 og 5 fra elitedivision vest + de syv vindere af 1. division. I øst er der i playoff-spillet deltagelse af nummer 4 og 5 fra elitedivision øst + de fire vindere af 1. division.
1. division vest
Vinderne af 1. division vest er garanteret en plads i 1. division forår 2025, hvis ikke de vinder playoff-spillet til elitedivisionen.
Alle 2’ere i 1. division vest kvalificerer sig til playoffspil til 1. division forår 2025.
Nummer 2-6 er garanteret en plads i 2. division forår 2025.
Nummer 7 nedrykkes til 3. division forår 2025.
Playoffspil vest til 1. division forår 2025
Deltagelse af syv 2’ere fra 1. division efterår 2024
Deltagelse af 13 vindere af 2. division efterår 2024.
De 20 hold placeres i to cup-lodtrækninger med 10 hold i hver.
To hold fra hver cup-lodtrækning kvalificerer sig til 1. division forår 2025.
Alle kampe i playoff-spil spilles bedst á tre kampe.
1. division øst
Vinderne og 2’erne i 1. division øst er garanteret plads i 1. division forår 2025, hvis ikke de vinder playoff-spillet til elitedivisionen.
Alle 3’erne i 1. division øst kvalificerer sig til playoffspil til 1. division forår 2025.
Nummer 3-6 er garanteret plads i 2. division forår 2025.
Nummer 7 rykker ned i 3. division forår 2025.
Playoffspil øst til 1. division forår 2025
Deltagelse af fire 3’ere fra 1. division efterår 2024.
Deltagelse af syv vindere af 2. division efterår 2024.
De 11 hold placeres i én cup-lodtrækning.
Tre hold fra cup-lodtrækningen/playoff-spillet kvalificerer sig til 1. division forår 2025.
Alle kampe i playoff-spil spilles bedst á tre kampe.
2. division vest
Vinderne af 2. division vest-rækkerne kvalificerer sig til Playoff-spillet til 1. division vest forår 2025.
Nummer 2 i 2. division vest-rækkerne er garanteret en plads i 2. division vest forår 2025.
Nummer 3-7 rykker ned i 3. division vest forår 2025.
2. division øst
Vinderne af 2. division øst-rækkerne kvalificerer sig til Playoff-spillet til 1. division øst forår 2025.
Nummer 2-5 i 2. division øst-rækkerne er garanteret en plads i 2. division øst forår 2025.
Nummer 6-7 rykker ned i 3. division øst forår 2025.
3. division vest
Nummer 1 og 2 er garanteret en plads i 3. division vest forår 2025.
Nummer 3-6 rykkes ned i serie 1 vest forår 2025.
Nummer 7 rykkes ned i serie 2 vest forår 2025.
*Til forårssæsonen 2025 tildeler DPF to wild card-pladser i 3. division vest.
3. division øst
Vinderne af 3. division øst-rækkerne rykker op i 2. division øst forår 2025.
Nummer 2-4 er garanteret en plads i 3. division øst forår 2025.
Nummer 5-7 rykker ned i serie 1 forår 2025.
Serie 1 vest
Nummer 1 og nummer 2 fra serie 1 er garanteret en plads i serie 1 forår 2025.
Nummer 3-5 i serie 1 rykker ned i serie 2 forår 2025.
Nummer 6-7 i serie 1 rykker ned i serie 3 (en evt. nummer 8 rykker ned i serie 3).
Serie 1 øst
Vinderne af serie 1 er garanteret en plads i 3. division øst forår 2025.
Nummer 2-3 er garanteret en plads i serie 1 øst forår 2025.
Nummer 4-6 rykker ned i serie 2 øst forår 2025.
Nummer 7 rykker ned i serie 3 øst forår 2025. (8 hold)
Serie 2 vest
Nummer 1 og 2 fra serie 2 er garanteret en plads i serie 2 vest forår 2025.
Nummer 3-5 rykker ned i serie 3 vest forår 2025.
Nummer 6-7 rykker ned i serie 4 vest forår 2025.
Serie 2 øst
Vinderne af serie 2 er garanteret en plads i serie 1 øst forår 2025.
Nummer 2-3 er garanteret en plads i serie 2 øst forår 2025.
Nummer 4-7 rykker ned i serie 3 øst forår 2025.
Serie 3 vest
Nummer 1-3 fra serie 3 vest er garanteret en plads i serie 3 vest forår 2025.
Nummer 4-7 i serie 3 rykker ned i serie 4 vest forår 2025.
Serie 3 øst
Nummer 1 i serie 3 øst er garanteret en plads i serie 2 øst forår 2025.
Nummer 2-4 i serie 3 øst er garanteret en plads i serie 3 øst forår 2025.
Nummer 5-7 rykker ned i serie 4 øst forår 2025.
Serie 4 vest
Nummer 1 i serie 4 vest er garanteret en plads i serie 4 vest forår 2025.
Nummer 2-7 i serie 4 vest rykker ned i serie 5 vest forår 2025.*
* Da vi ikke kender til antallet af deltagerhold i forår 2025, kan det komme på tale at rykke hold fra nederste lag længere op i rækkerne. Her vil vi naturligvis tage de bedst placerede hold fra foregående sæson og rangere derefter.
Serie 4 øst
Nummer 1 i serie 4 øst er garanteret en plads i serie 3 øst forår 2025.
Nummer 2-6 i serie 4 øst er garanteret en plads i serie 4 øst forår 2025.
Dansk Padel Forbund kan ved særlige lejligheder tildele wild card-pladser i ovenstående rækker, hvis der er ledige pladser.
Fordelingen af præmier i Lunar Ligaen fastlægges af Turneringsudvalget og offentliggøres, så vidt muligt, inden sæsonstart.
Der optjenes point til Dansk Padel Forbunds rangliste for sejre i alle enkeltkampe i Lunar Ligaen og 4P. Pointene gives således:
Herrer
Damer
2. Hold
Hvert holds kaptajn er ansvarlig for at tilmelde sit hold via Rankedin.
Holdet er ikke officielt tilmeldt før holdet er tilmeldt på Rankedin og deltagergebyr for deltagelse er indbetalt.
Alle spillere på et hold skal have en Rankedin profil og en aktiv spillerlicens.
Ønsker man at trække sit hold, skal det ske skriftligt til turneringsledelsen. I dette tilfælde refunderes tilmeldingsgebyret ikke.
Alle hold skal have et unikt navn, og holdets navn skal på den ene eller anden måde relatere sig til det sted der spilles eller til padel. For eksempel Dropshotterne, Slagelse Superstars etc.
Turneringsudvalget kan til enhver tid bede et hold skifte navn, hvis der findes særlig anledning hertil.
Turneringsudvalget kan ligeledes nægte at optage et hold, hvis navnet skønnes upassende. Alle holdnavne der kan relateres til politik eller religion vil ikke blive godkendt.
Et hold kan kun skifte navn fra det tidspunkt Ligaens kampe er offentliggjort og frem til turneringsstart.
Der kræves minimum 6 spillere pr. hold i alle divisioner/serier. Det anbefales, men er ikke et krav, at et hold har reservespillere til rådighed for at kunne spille en hel sæson uden udeblivelser.
En spiller kan spille på to hold i Lunar Ligaen, hvis begge hold er medlem af samme DPF medlemsforening eller af samme DPF medlemscenter (vælger det pågældende medlemscenter som holdets hjemmeklub), men må maks. spille 6 holdkampe i en sæson. De to hold må ikke være i samme eller i en sideordnet division/serie, ligesom et holds stamme ikke må hjælpe nedad. Se eksemplet længere nede.
Spillere på hold i foreninger eller centre, som ikke er organiserede som medlemmer under Dansk Padel Forbund kan ikke spille på mere end ét hold.
Det er ikke tilladt at repræsentere to forskellige hold, som spiller i hver deres region.
Eksempel: Spiller A spiller for Team XYZ, som spiller 6 kampe i en sæson. Spiller A spiller 2 kampe for et hold og må nu ikke spille flere end 4 kampe for det andet hold.
Bemærk: Hvis man figurerer på to hold, kan man udelukkende hjælpe nedad (det lavest rangerede hold), hvis man ikke er en del af den interne top 6 på det øverst rangerede holds rangliste.
Eksempel: Nummer 1-6, holdets stamme, på et holds interne rangliste i 2. division kan godt hjælpe et hold i 1. division, men de kan ikke hjælpe et hold i 2. division (sideordnet række) eller 3. division (lavere rangeret række).
Elitedivision og 1. division
Alle holdkaptajner skal indskrive deres holds interne rangliste i Rankedin senest den 25. august 2024.
2. division, 3. division, serie 1, serie 2, serie 3 og serie 4
Alle holdkaptajner skal indskrive deres holds interne rangliste i Rankedin senest en time inden holdets første kamp i sæsonen.
Rangering af spillere
De listede spillere skal være rangeret efter styrke/niveau, således holdets bedste spiller står listet øverst på ranglisten, den næstbedste står listet som 2’er på ranglisten osv. Det er den enkelte holdkaptajn, der laver vurderingen af sit holds spillere.
Tilføjelse af spillere
Der kan ikke tilføjes spillere på holdets rangliste efter de ovenfor nævnte tidspunkter (25. august/første kamp), hvis den eller de spillere har tydeligt højere niveau end de spillere, som allerede figurerer på det pågældende holds liste.
Der kan i løbet af hele sæsonen tilføjes spillere til et holds liste, hvis den eller de spillere har et niveau, der er lavere, end de spillere, som har figureret på ranglisten på de ovenfor nævnte tidspunker, og desuden henvises til punkt 2C, hvor kravene til lånespillere pointeres.
Brug af ulovlig spiller
Ved brug af en ulovlig spiller vil et hold blive taberdømt i de kampe, som den pågældende spiller har deltaget i.
Et holds øverste seks spillere på den interne holdrangsliste udgår holdets stamme.
Spillerne fra et holds stamme kan aldrig bruges som lånespillere til et hold i en sideordnet eller lavere rangeret række.
Final Four + alle oprykningsspil/playoff-kampe
Ved Final Four og samtlige DPF’s oprykningsspil er et holds stamme lig med de seks spillere, som har spillet mindst tre holdkampe i grundspillet. Det betyder følgende:
En spiller, der eksempelvis figurerer som nummer 3 på et holds interne rangliste, kan ikke deltage i Final Four med mindre, vedkommende har spillet mindst tre holdkampe i grundspillet.
Hvis nummer 1, 2, 4, 5, 6 og 8 fra den interne rangliste har spillet mindst tre kampe, udgør disse seks spillere stamholdet. Nummer 3 og 7 kan derfor ikke spille det givne Final Four/Playoffspil.
Spillere udenfor stamholdet kan deltage i Final Four/Playoffspil, selv om disse ikke har spillet tre kampe. I ovennævnte eksempel betyder det, at spillerne placeret fra nummer 9 og nedefter på den interne rangliste alle er spilleberettigede til det pågældende Final Four/Playoffspil.
Holdkampe til Final Four og alle playoffspil, hvor der kun spilles tre enkeltkampe, skal altid spilles med “runde 1”-regler, hvor den højest rangerede spiller på et hold er låst til at spille 1. double.
Holdet skal have en holdkaptajn blandt holdets spillere. Holdkaptajnen tæller som en spiller og af samme årsag kan ingen spillere være holdkaptajner for mere end ét hold.
Holdkaptajnen skal venligst være kontaktbar – og tjekke sin mail og Rankedin jævnligt.
Du kan være “Team admin” for flere hold, men kun holdkaptajn for ét hold.
Holdkaptajnerne udgør i fællesskab matchledelsen jf. punkt 5.A. Det er derfor et krav, at holdkaptajnen sætter sig ind i Lunar Ligaens regler.
Holdkaptajnen udpeger en stedfortræder i de kampe, hvor vedkommende ikke selv deltager. Dette meddeles modstanderholdets holdkaptajn inden kampstart.
Holdkaptajnens opgaver:
- Tilmelde holdet.
- Udfylde registrering til modtagelse af bolde.
- Indskrive holdets spillere i Rankedin – skal indskrives efter niveau, så den efter holdkaptajnens vurdering bedste spiller placeres øverst på listen efterfulgt af den næstbedste osv.
- Planlægge kampe og registrere hjemmekampene i Rankedin. Husk, at hold fra samme forening eller samme center skal spille indbyrdes kampe som sæsonens første kampe.
- Booke baner.
- Dialog med modstandernes holdkaptajn ift. holdkampenes afvikling. Det påhviler hjemmeholdets holdkaptajn at sørge for, at udeholdet er informeret om alt vedr. den pågældende kamp.
- DPF anser det som god skik, at hjemmeholdet sørger for en let forplejning.
- Sørge for at alle hjemmekampe afvikles med den officielle turneringsbold.
- Udveksle holdkort med modstanderens holdkaptajn senest 15 min. før kampstart.
- Hjemmeholdets holdkaptajn indtaster holdopstillingen for begge hold i Rankedin inden kampstart. Dette gør, at man samtidigt tjekker for gyldige DPF-licenser. En spiller uden licens kan ikke indskrives i holdopstillingen, før vedkommende har tegnet en licens.
- I pausen mellem runde 1 (de tre første afviklede kampe) udveksler holdkaptajnerne opstillingerne til runde 2 (de tre sidste kampe).
- Aflevere opstillingen til en evt. 7. og afgørende kamp senest 10 minutter efter sidst afviklede bold i runde 2.
- Skrive resultaterne ind på Rankedin i løbet af kampen.
- Holdkaptajnerne gennemgår samtlige resultater øjeblikkeligt efter endt holdkamp med henblik på at bekræfte kampens endelige resultat i Rankedin.
Et hold kan til enhver tid optage nye spillere i løbet af sæsonen, men en spiller kan, hvis denne blot har spillet en enkelt kamp i Lunar Ligaen, ikke skifte til et andet hold før sæsonen efter.
I alle rækker gælder, at der kun kan påføres nye spillere på holdet (efter deadline for indskrivning af holdranglister), såfremt at disse ikke har højere niveau end de allerede listede spillere*.
* Ved tvivlstilfælde er det Dansk Padel Forbunds turneringsudvalg, der laver en vurdering, om det pågældende holds rangliste er retvisende.
Senest den 30. august indskriver holdkaptajnerne alle sine hjemmekampe. Her skal påføres spilledato, -tidspunkt og -sted. Et hold må gerne spille hjemmekampe flere forskellige steder – så længe det er i samme region.
Herefter kan et hold kun skifte hjemmebane i løbet af sæsonen med turneringsudvalgets godkendelse. Dette skal meddeles udeholdets holdkaptajn og godkendes af DPF’s turneringsudvalg senest 14 dage før kampstart.
Undtagelsesvist kan to hold, som er enige om at flytte kampen til en anden adresse, gøre dette med kortere varsel ved at sende en meddelelse til liga@danskpadelforbund.dk, hvor begge parter bekræfter ændringen. Herefter kan turneringsudvalget ændre spillestedet i Rankedin.
Et hold kan aldrig skifte hjemmebane på tværs af regioner med mindre begge hold i den givne kamp er indstillet på dette. I dette tilfælde sender hjemmeholdets holdkaptajn en meddelelse til liga@danskpadelforbund.dk med udeholdets holdkaptajn sat i mailen som cc.
Hjemmebanen skal opfylde følgende krav:
- For indendørs baner gælder, at loftshøjden på intet sted må være mindre end 6 meter.
- Alle baner, der benyttes til holdkampe, skal være oplyst enten naturligt eller med spots.
- Alle baner, der benyttes til holdkampe, skal være ryddede for is, sne, blade m.v.
- Alle holdkampe skal naturligvis kunne afvikles under sportsligt forsvarlige vilkår.
3. Holdkampe
I alle divisioner/serier afvikles en holdkamp som 6 enkeltkampe (samt en evt. afgørende golden matchtiebreak, som spilles ved stillingen 3-3).
En holdkamp består af to runder + en evt. golden matchtiebreak.
Runde 1
Her spilles tre kampe. 1., 2. og 3. double.
Den øverst rangerede (fra et holds interne rangliste) af de deltagende spillere skal spille 1. double.
Runde 2
Her spilles tre kampe. 1., 2. og 3. double.
Her er der frit spil for sammensætning af doublerne. Man kan dog ikke spille sammen med samme makker, som man spillede med i runde 1.
Evt. Golden Matchtiebreak
Ved stillingen 3-3 spilles en afgørende golden matchtiebreak, hvor det afgøres, hvem der vinder holdkampen 4-3.
Denne kamp skal spilles med helt nye konstellationer. Altså to konstellationer, som ikke har spillet sammen i hverken runde 1 eller runde 2.
Deltagere i Golden matchtiebreak skal have spillet i enten runde 1 eller runde 2.
Proces for matchafvikling
Senest 15 minutter før kampstart udleverer de to holdkaptajner deres matchprotokoller til hinanden, og umiddelbart herefter påfører hjemmeholdets holdkaptajn kampene i runde 1 i Rankedin. Det skal meddeles modstanderholdets holdkaptajn, hvis der er reserver, der kan bruges til 2. runde.
Senest 10 minutter efter afslutningen af runde 1, skal de to holdkaptajner meddele hinanden, hvilke doubler der indsættes i runde 2, hvorefter hjemmeholdets kaptajn påfører kampene i Rankedin.
Senest 10 minutter efter afslutningen af runde 2, skal de to holdkaptajner meddele hinanden, hvilken double der skal spille en evt. afgørende 7. kamp (matchtiebreak).
I alle kampe spilles der bedst af tre sæt med golden point. Evt. tiebreak spilles til 7.
Det tillades hjemmeholdet at træffe beslutning om, at et eventuelt tredje sæt spilles som en matchtiebreak (tiebreak til 10) hvad enten det er af holdning eller tidspres. Det skal meddeles udeholdets holdkaptajn samtidigt med udleveringen af matchprotokollerne, hvilke regler der spilles efter i holdkampens samtlige seks kampe.
Runde 1 skal spilles med samme regler i de tre kampe. Runde 2 skal spilles med samme regler i de tre kampe.
Såfremt kampe af tidpres ikke kan færdigspilles, vil hjemmeholdet blive taberdømt i den pågældende kamp, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette er i sagens natur altid turneringsledelsens afgørelse.
Alle enkeltkampe afvikles i overensstemmelse med Dansk Padel Forbunds turneringsregler.
Afviklingen af kampen skal overholde kravene til udstyr beskrevet i pkt. 3.I.
Final Four og Playoffspil
Holdkampe til Final Four og alle playoffspil, hvor der kun spilles tre enkeltkampe, skal altid spilles med “runde 1”-regler, hvor den højest rangerede spiller på et hold er låst til at spille 1. double.
Bolde
Der skal spilles med nye HEAD-bolde (turneringens officielle bold) i alle tre kampe i runde 1. Hjemmeholdet afgør, om der skal spilles med nye bolde (turneringens officielle bold) i runde 2, og såfremt hjemmeholdet ønsker dette, påhviler det hjemmeholdet at sørge for dette. Det samme gør sig gældende ved en evt. Golden Matchtiebreak.
Der udsendes et vejledende kampprogram forud for turneringsstart og herefter skal holdkaptajnen indskrive kamptidspunkt og spillested for sine hjemmekampe i Rankedin. Sidste frist for at indskrive kamptidspunkt og spillested for Lunar Ligaen – Efterår 2024 er d. 30. august 2024.
Frem til d. 4. september 2024 kan udeholdets kaptajn rette henvendelse og bede om to nye kampdatoer, som hjemmeholdets kaptajn derefter fremsender. Herefter skal en af disse datoer vælges og indskrives i Rankedin. Se eventuelt punkt 3.D for mere information om flytning af kampe.
En holdkamp kan ikke på hverdage placeres tidligere end kl. 17:30 og i weekender (eller på helligdage) tidligere end kl. 09:00 – og ingen kampe kan fastsættes til afvikling med start senere end kl. 20:30. Såfremt udeholdet har mere end halvanden times kørsel, kan kampe på hverdage ikke placeres før kl. 19:00, og i weekender ikke med start før kl. 10:00. Kan holdkaptajnerne enes om andet, kan der naturligvis spilles på ethvert tidspunkt af døgnet.
Såfremt en medlemsklub eller et medlemscenter har to eller flere hold i samme række, skal disse kampe afvikles som én af holdets tre første kampe. Derved undgås enhver spekulation omkring rigtigheden af et tilspillet resultat.
De første tre enkeltkampe skal som udgangspunkt afvikles samtidig, efterfulgt af de næste tre kampe, men såfremt der kun er en eller to baner på spillestedet, afvikles kampene i stedet umiddelbart efter hinanden. Hjemmeholdet har pligt til at oplyse udeholdet om dette i god tid. Er der ikke tre baner til rådighed spilles kampene fra toppen først – altså 1. doublen først, 2. doublen dernæst og slutteligt 3. doublen. Det samme gør sig gældende i runde 2.
Hvilket hold, der har hjemmebane, fremgår af programmet.
Alle kampe, i alle divisioner, skal være færdigspillede senest på turneringens slutdato, den 30. november 2024, i Rankedin.
Bemærk, at der ikke, uanset årsag, dispenseres fra denne regel.
Det påhviler hjemmeholdet at betale udgifter til baneleje, bolde m.m. samt evt. forplejning.
Flytning af kampe før sæsonstart
Når kalenderen for spilledatoer og tidspunkter er indskrevet i Rankedin, kan udeholdet kontakte hjemmeholdet, såfremt de er forhindret den planlagte dag, om det er muligt at rykke kampen. Dette kan gøres frem til d. 4. september 2024. Hjemmeholdets kaptajn fremsender derefter to nye kampdatoer. Herefter skal en af disse datoer vælges og indskrives i Rankedin. Det er kun tilladt at ændre kampdato og tid kort inde i sæsonen, derefter låses denne mulighed. Hvis muligheden for at ændre dato/tid er låst i Rankedin, udfylder man i stedet denne formular.
Såfremt kampe ønskes flyttet senere end dette tidspunkt, skal holdkaptajnerne enes herom.
Det er holdkaptajnernes fælles ansvar at kontakte hinanden i god tid og bekræfte datoer og spilletidspunkter.
I tilfælde af force majeure, f.eks. hvis spillestedet pludseligt er lukket, påhviler det hjemmeholdets kaptajn at kontakte udeholdets kaptajn for at aftale nyt spillested og/eller dato.
Denne nye spilledato skal altid meddeles til turneringsudvalget på LIGA@danskpadelforbund.dk som herefter indskriver kampen korrekt i Rankedin.
For udendørsbaner gælder det, at i tilfælde af nedbør på det fastsatte kampafviklingstidspunkt afbrydes kampen som udgangspunkt, med mindre at de to holdkaptajner kan enes om at afvikle holdkampen. I tilfælde af nedbør under holdkampens afvikling spilles partiet til ende hvorefter kampen afbrydes. Kampen kan genoptages i tilfælde af opklaring indenfor 30 minutter. Kan kampen ikke genoptages efter 30 minutter, skal der aftales nyt spilletidspunkt. Den afbrudte kamp skal være færdigspillet inden sæsonen afsluttes. Den afbrudte kamp genoptages ved samme stilling som den blev afbrudt, og skal spilles med de samme spillere som kampen blev afbrudt med. Såfremt dette giver anledning til uenighed der ikke kan løses på stedet, kontaktes turneringsudvalget skriftligt med en redegørelse af forløbet på LIGA@danskpadelforbund.dk
Ved fremmøde, udveksler hjemme- og udeholdets kaptajner en liste over holdopstillingen i runde 1, som indbefatter de første tre doubler. Spillerne indskrives umiddelbart herefter i Rankedin af hjemmeholdets kaptajn – inden holdkampen sættes i gang.
Dermed kan begge holdkaptajner omgående se, om nogen spillere ikke er spilleberettigede, mangler licens eller lignende ,og bringe dette forhold i orden inden kampen. Begge holds kaptajner er ansvarlige for at udfylde dette.
I alle divisioner/serier afvikles en holdkamp som 6 enkeltkampe (samt en evt. afgørende golden matchtiebreak, som spilles ved stillingen 3-3).
En holdkamp består af to runder + en evt. golden matchtiebreak.
Runde 1
Her spilles tre kampe. 1., 2. og 3. double.
Den øverst rangerede (fra et holds interne rangliste) af de deltagende spillere skal spille 1. double.
Runde 2
Her spilles tre kampe. 1., 2. og 3. double.
Her er der frit spil for sammensætning af doublerne. Man kan dog ikke spille sammen med samme makker, som man spillede med i runde 1.
Evt. Golden Matchtiebreak
Ved stillingen 3-3 spilles en afgørende golden matchtiebreak, hvor det afgøres, hvem der vinder holdkampen 4-3.
Denne kamp skal spilles med helt nye konstellationer. Altså to konstellationer, som ikke har spillet sammen i hverken runde 1 eller runde 2.
Deltagere i Golden matchtiebreak skal have spillet i enten runde 1 eller runde 2.
Proces for matchafvikling
Senest 15 minutter før kampstart udleverer de to holdkaptajner deres matchprotokoller til hinanden, og umiddelbart herefter påfører hjemmeholdets holdkaptajn kampene i runde 1 i Rankedin. Det skal meddeles modstanderholdets holdkaptajn, hvis der er reserver, der kan bruges til 2. runde.
Senest 10 minutter efter afslutningen af runde 1, skal de to holdkaptajner meddele hinanden, hvilke doubler der indsættes i runde 2, hvorefter hjemmeholdets kaptajn påfører kampene i Rankedin.
Senest 10 minutter efter afslutningen af runde 2, skal de to holdkaptajner meddele hinanden, hvilken double der skal spille en evt. afgørende 7. kamp (matchtiebreak).
I alle kampe spilles der bedst af tre sæt med golden point. Evt. tiebreak spilles til 7.
Det tillades hjemmeholdet at træffe beslutning om, at et eventuelt tredje sæt spilles som en matchtiebreak (tiebreak til 10) hvad enten det er af holdning eller tidspres. Det skal meddeles udeholdets holdkaptajn samtidigt med udleveringen af matchprotokollerne, hvilke regler der spilles efter i holdkampens samtlige seks kampe.
Runde 1 skal spilles med samme regler i de tre kampe. Runde 2 skal spilles med samme regler i de tre kampe.
Såfremt kampe af tidpres ikke kan færdigspilles, vil hjemmeholdet blive taberdømt i den pågældende kamp, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Dette er i sagens natur altid turneringsledelsens afgørelse.
Alle enkeltkampe afvikles i overensstemmelse med Dansk Padel Forbunds turneringsregler.
Det påhviler hjemmeholdets kaptajn at indtaste resultatet af holdkampen i Rankedin, så snart den pågældende holdkamp er færdigspillet.
Manglende registrering kan i yderste konsekvens medføre tabt kamp eller fratagelse af point.
Det påhviler udeholdets kaptajn at sikre at resultatet og de indskrevne par er korrekt registreret i Rankedin, senest 48 timer efter holdkampens afvikling. Enhver ret til at påtale eventuelt forkert indtastede resultater bortfalder som udgangspunkt efter 48 timer.
I tilfælde af at et par ikke er spilleklar senest 15 minutter efter det aftalte starttidspunkt for kampen (inklusive opvarmning), tildeles det par, som er spilleparat, sejren med 6-0 6-0.
Hjemmeholdet er ansvarlig for, at det nødvendige udstyr for at afvikle kampen er til stede.
Der skal således forefindes mindst tre nye rør padelbolde pr. holdkamp.
Den officielle turneringsbold er Head Pro S.
4. Udelukkelse og straf
Afbud til en ligakamp skal meddeles til modstanderholdets kaptajn senest 48 timer før kampstart. Som udgangspunkt straffes afbud med at holdkampen tabes 6-0. Såfremt holdkaptajnerne kan nå til enighed om at afvikle holdkampen på et andet tidspunkt, kan kampen naturligvis afvikles under hensyntagen til punkt 3D, så længe kampen afvikles inden sidst mulige spilledag – 30. november 2024.
Et hold, der udebliver eller melder afbud til en ligakamp, mister retten til oprykning, og kan ydermere idømmes nedrykning.
I elitedivisionen og 1. division vil et hold, der udebliver fra en kamp (med eller uden afbud) automatisk tvangsnedrykkes til 1. division/2. division. Dette gør sig også gældende i forbindelse med Final Four samt oprykningsspil til elitedivisionen – stiller et hold ikke til start, vil holdet automatisk nedrykkes fra den række, hvori de har deltaget i den pågældende sæson.
Hvis et hold enten udelukkes eller trækker sig fra turneringen, taberdømmes alle det pågældende holds holdkampe med resultatet 0-6. Turneringsudvalget beslutter, om et hold, der er udelukket, kan deltage i følgende sæsoners turneringer og i givet fald i hvilken division/serie.
Alle spillere skal have en DPF spillerlicens for at være spilleberettiget i Lunar Ligaen.
Det er holdkaptajnens ansvar at sørge for at alle spillere har en aktiv spillerlicens.
Hvis en spiller optræder usportsligt eller på anden vis er til skade for Lunar Ligaen, kan den pågældende spiller idømmes personlig karantæne fra turneringen.
En spiller, der ikke overholder reglerne om spilleberettigelse, kan blive tildelt en personlig karantæne samt blive taberdømt i en til flere af sine kampe. I grove tilfælde, kan spilleren blive taberdømt i samtlige kampe i indeværende sæson.
Såfremt en spiller stiller op under falsk navn, tæller dette som et groft tilfælde og spilleren må påregne en karantæne eller lignende.
I alvorlige tilfælde kan Turneringsudvalget kan endvidere indstille til Ordensudvalget, at spilleren bør idømmes yderligere, og fremadrettede, sanktioner.
Bemærk: Hold, der anvender ulovlige spillere, kan ikke rykke op, uanset resultater i indeværende sæson.
5. Tvister og protester
De to holdkaptajner udgør tilsammen matchledelsen, og skal så vidt muligt afgøre tvister på stedet.
Protester skal, for at kunne behandles, indgives til Turneringsudvalget via email senest 48 timer efter holdkampen er færdigspillet.
Turneringsudvalget varetager alt omkring turneringsafviklingen af Lunar Ligaen, og kan gøre brug af Ordensudvalget vedrørende fortolkning af turneringsreglerne.
6. Turneringsudvalget
Dansk Padel Forbunds turneringsudvalg tilrettelægger Lunar Ligaen, fastlægger regler for op- og nedrykning, træffer beslutning om gebyrer og udelukkelse samt afgør tvister og protester.
Turneringsudvalgets afgørelser kan appelleres til Ordensudvalget.
Turnerings- og ordensudvalget kan kontaktes her