Ungdomscamp i Slagelse

Vores allesammens unge mennesker er begyndt at få øje på padel som en sport man kan gå til i fritiden. F.eks. i Tåsinge Tennis og Padel Klub hvor man nu er i gang med tredje sæson med ugentlige træninger for børn og unge. Nu tilbyder Silkeborg Padel gratis padeltræning til juniorspillere i hele September 2019. Et helt fantastisk tilbud.
Vi har lige afholdt ungdomscamp i Slagelse, og f.eks. ProPadel i København tilbyder, i skolernes sommer- og efterårsferie, gratis træning, kun for unge.
Alt sammen en vigtig faktor for udviklingen af sporten og i sidste ende starten på en proces som kommer til at skabe fremtidens dygtige spillere.

Denne positive udvikling vil vi selvfølgelig gerne understøtte med de midler vi har til rådighed. Dette gør vi i samarbejde med Vester Skerninge Tennis Klub(VST), ved at lave Ungdoms DM 2019 i aldersgrupperne U14 og U18. VST fik 2 padelbaner i foråret 2019.
Turneringen bliver lavet på samme måde som vores seniorturneringer, dog forventer vi af gode grunde et noget lavere deltagerantal.

Turnerings 6 kategorier bliver med rangliste points. Turneringen afholdes lørdag og søndag d. 28-29 september 2019 i Vester Skerninge Tennis Klub.
Formatet bliver gruppespil og evt. semifinaler og finale. Der vil blive dystet i følgende kategorier:

  • U18 drenge
  • U18 piger
  • U18 mix
  • U14 drenge
  • U14 piger
  • U14 mix

Tilmeldingsfrist er fredag d. 20. september.
Turneringsprogram vil blive sendt til alle deltagere senest tirsdag d. 24. september.

Normalt skal man have en års- eller månedslicens. Det kan man selvfølgelig stadigvæk, og det vil også være den bedste løsning for de spillere der spiller mange turneringer. Denne gang tilbyder vi også en engangsspillerlicens som del af turneringsgebyret.

Deltagerprisen er 200 kr. pr. spiller inkl. en spillerlicens. Stiller du op i mere end en kategori koster efterfølgende kategorier 150 kr. pr. spiller.

Det vil være muligt at stille op i både drenge/pige og mix-rækker. Alle deltagende par vil optjene ranglistepoints.

Deltagerprisen dækker:

  • Deltagelse i turneringen
  • Spillerlicens hvis man ikke allerede har en.
  • Velkomstgave
  • Nye bolde til alle kampe
  • Min. 2 betydende kampe.

Print vores DM flyer og hæng den op i din klub klub eller center.

Tilmelding:
Du kan selv tilmelde dig turneringen i Setteo i U14 eller U18, og betale deltagerprisen via mobilepay til 77505 inden d. 20 september 2019. Hvis tilmeldingen via Setteo driller kan du også tilmelde dig turneringen via e-mail. Du tilmelder dig og din makker, ved at sende en e-mail til turnering@danskpadelforbund.dk med jeres fulde navn, fødselsdag og år, e-mail og telefonnr.

Tilmelding er først gældende når både registrering i setteo og betaling af deltagergebyr er klaret. Ved afbud senere end 4 dage før turneringsstart opkræves fuld betaling.

Eventuelle spørgsmål sendes til turnering@danskpadelforbund.dk.

Under dette stævne vil der blive taget billeder. Materialet vil blive anvendt på vores hjemmeside, Facebook og evt. sendt til trykte medier som aviser ol.
Rent legalt betyder det: Ved at deltage i dette stævne, hvad enten det er som spiller, træner, tilskuer eller andet, giver De Deres samtykke til, at arrangøren kan tage, videregive og modtage billeder af Dem, uden at nogen parter kompenseres herfor. Arrangøren har ret til at offentliggøre optaget materiale selv eller gennem en tredjepart. Optagelserne forventes at være af en karakter, som ikke vil indeholde følsomme personoplysninger(som defineret i Databeskyttelsesforordningen).

Skriv et svar

Luk menu