Turneringen
Deltagerantal
- Herrer: Vælges frit af arrangør.
- Damer: Vælges frit af arrangør.
Tidspunkter for afvikling
- Vælges frit af arrangør.
Format
- Arrangørcenter råder over ét wild card i en 8-draw og to wild cards i en 16-draw
- Kampene afvikles bedst á tre fulde sæt med tiebreak i hvert sæt eller med matchtiebreak som 3. sæt.
- Kampene spilles altid med golden point og receiver’s choice.
- Der seedes 25% par i hver række ud fra DPF’s rangliste.
- Arrangør vælger format.
Vigtige informationer til arrangørerne
- Hvis DPF25 er den højest udbudte række i turneringen, må et tilmeldt par max. have 100 point tilsammen på tilmeldingstidspunktet.
- Det er arrangørs ansvar at holde øje med, hvorvidt de tilmeldte par alle overholder ovenstående pointrestriktion.
- Hvis et par har tilmeldt sig med for mange point, skal parret trækkes ud af turneringen.
- Hvis et par med for mange point trækkes ud af turneringen, efter lodtrækningen er foretaget, skal/kan et nyt par indsættes direkte på det omtalte pars plads, så længe det nye par overholder pointrestriktionerne og reglerne vedr. indsættelse af reserver. Der må aldrig trækkes om.
- Arrangør sørger for løbende at tjekke op på, om alle deltagende par har aktivt DPF-licens.
- Har en spiller ikke aktivt licens, må vedkommende ikke spille turneringen og skal trækkes ud af turneringen.
- Hvis en spiller uden aktivt licens alligevel spiller turneringen, bliver denne spiller og vedkommendes makker tildelt 0 point til DPF’s rangliste – uanset det opnåede resultat i turneringen.
- Arrangør sørger evt. for sideløbende afvikling af x antal rækker.
- Arrangør er selv ansvarlig for opsætning, promovering, lodtrækning og programlægning af turneringen.
- Arrangør er selv ansvarlig for kommunikationen med deltagerne før, under og efter turneringen.
- Arrangør fastsætter, opkræver og modtager selv deltagergebyret.
- Arrangør er ansvarlig for bolde og vælger selv, hvilket boldmærke, der spilles med.
- Arrangør sørger selv for præmier til alle rækker.
- Arrangør sørger selv for afvikling af alle øvrige rækker, ligesom programlægning, lodtrækningen og spilleplan også her udarbejdes af arrangøren.
- Arrangør vælger selv, hvorledes DPF25-rækkerne skal sættes op
- Med åben tilmelding, hvor de højest rangerede par (under pointrestriktionerne) tildeles pladserne i rækken.
- Med først til mølle, hvor der max. må sættes et pointloft på 100 point, og hvor de hurtigst tilmeldte par automatisk tildeles de udbudte pladser.
- Arrangør sørger for fuld resultatindberetning hurtigst muligt efter turneringens sidst spillede bold, men afslutter ikke turneringen på Rankedin. Den opgave ligger hos DPF, som automatisk får besked, når turneringen er klar til at blive lukket. Læs evt. mere om hvornår ranglisten beregnes her.
Rammerne
Krav
- Mindst tre baner
- Mindst 5,0 meter til loftet
- Nypudset glas
- Altid tilgængeligt personale til at udlevere bolde, indtaste resultater, svare på deltagernes spørgsmål m.m.
- Turneringen skal synliggøres på Rankedin med et færdigt reglement, som overholder DPF’s krav til ranglisteturneringer, senest otte uger før turneringsstart.
- Lodtrækning og program skal offentliggøres og meddeles deltagerne senest syv dage før turneringsstart.
- DPF’s regler og krav til ranglisteturneringer skal overholdes.
Anbefales
- Turneringsfotograf
- Mulighed for tilkøb af forplejning – mad, drikke og snacks
- Løbende aktivitet på de sociale medier
- Velkomstposer til deltagerne
- Musik i loungeområder
- Max. deltagergebyr pr. par: 600 kr.