Mere end 300 spillere fordelt på 39 hold er klar til premiere på Dansk Padel Forbunds holdturnering. Vi er meget glade for den overvældende opbakning til vores seneste initiativ, og glæder os meget til en masse god padel i efteråret. 

Vi starter med en kort sæson der løber frem til 22. november og afsluttes med et Final4 stævne lørdag den 12. december, hvor det første Danmarksmesterskab for hold afgøres. Ved samme lejlighed vil der være playoff kampe i 1. og 2. division. 

Uanset om du spiller med i DPF Padel Ligaen eller ej, håber vi at du vil følge med og heppe på dit favorithold. Måske endda tage kæresten eller familien med ud og se nogle gode og spændende holdkampe rundt omkring i landet. På den måde håber vi at holdturneringen kan vokse sig endnu større til næste sæson, som vi forventer starter til februar og med hold nok til at vi kan køre en fuld sæson fra februar til november. 

Vi ved allerede nu at der er flere jydske hold til start i anden sæson, og det glæder vi os meget over. Vi har lavet et åbent brev til holdkaptajnerne på alle hold som kan findes her:

Hav en forrygende turnering – VAMOS!

Skriv et svar