Dansk Padel Forbund og Sportmaster har indgået en samarbejdsaftale som blandt andet omhandler en ny turneringsrække beskrevet i den vedhæftede pressemeddelelse. Samarbejdet er ikke begrænset til den nye turneringsrække. Mere om samarbejdsaftalen i en pressemeddelelse om nogle dage.

I takt med at der etableres flere og flere baner i Danmark, vækster udbuddet af turneringer og antallet af turneringsspillere med samme eksplosive kraft.
Dansk Padel Forbund har arbejdet med at forene og strukturere såvel elite- som bredden, således at der er en naturlig sammenhæng mellem udbuddet af turneringer på øverste niveau, mellemniveauet og for let-øvede spillere.
Det er fortsat et vigtigt standpunkt for Dansk Padel Forbund at padel er #ForAlle, men netop ranglisteturneringer sigter mere efter de øvede spillere, der har lyst til at konkurrere med og mod hinanden om essentielle point til den danske rangliste.

Som en naturlig udvikling etablerer Dansk Padel Forbund i samarbejde med Sportmaster og Head derfor Sportmaster Padel Series. En turneringsrække til de bedste spillere i Danmark med en samlet kontant præmiesum på min. 140000 kr.

Skriv et svar