Managefy version 1.4.3

Nu får du dine DPF-point hurtigere

Det har længe været et ønske fra både os og de mange DPF-turneringsspillere, at DPF-point skulle genereres hurtigere efter en endt DPF-turnering.

Hidtil har Rankedin opdateret ranglisten og dermed DPF-pointene natten mellem søndag og mandag, og det har betydet, at vi ikke har haft mulighed for at tjekke weekendens turneringer igennem, påsætte de rigtige klasser og generere point inden opdateringen.

Rankedin har nu indvilget i, at point i stedet opdateres natten mellem mandag og tirsdag, hvilket giver os tilstrækkelig snor til, at de point, man har tilspillet sig i weekenden allerede figurerer på DPF’s rangliste tirsdag morgen.

Den kommende weekends turneringer – heriblandt DPF500’eren i PadelWorld Herning – point genereres først efter opdateringen tirsdag, hvilket betyder , at disse point ikke vil figurere på DPF’s rangliste inden deadline til DM.

Turneringsreglerne er naturligvis opdateret med følgende:

Det er Dansk Padel Forbunds ansvar, at pointgivningen i Rankedin opdateres ud fra nedenstående pointtabeller. Arrangør skal gøre sin turnering klar til lukning/afslutning, inden arrangør afrunder turneringen i det pågældende center på turneringsdagen. Det betyder, at alle resultater (også ikke-spillede kampe) skal tastes ind på Rankedin, inden arrangør forlader centret på turneringsdagen.
Herefter sørger DPF for at tjekke turneringen igennem og sætte de rigtige pointklasser på hver enkelt række. Når DPF har sat de rigtige pointrækker på, genereres optjente point og turneringen lukkes af DPF. DPF sørger for altid at lukke turneringerne senest inden næste opdatering natten mellem mandag og tirsdag, sådan at point opnået f.eks. lørdag i uge 31 vil fremgå af DPF’s rangliste senest ved Rankedins opdatering kl. 03.00 tirsdag nat/morgen i uge 32.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tag kontakt

Lars Baes

Se også:

Se flere nyheder