Dansk Padel Forbund deltager naturligvis ved VM i Doha, Qatar d. 15. november – 20. november 2021.

Vi ser virkelig frem til at se spillerne løfte sig yderligere på den store internationale padelscene – og til at hjemtage erfaringerne herfra til de danske arenaer, og derved lægge yderligere lag på den i forvejen rivende udvikling vi gennemgår i denne tid.

Danmark er med både herre- og dametruppen sikret direkte kvalifikation og dermed kan de udvalgte spillere se frem til mindst 6 holdkampe af højeste kvalitet, og vi håber turen giver alle spillerne optimal mulighed for at samle en god portion international erfaring, udbygge vores internationale netværk, og ikke mindst få en masse gode oplevelser der kan styrke fællesskabet og sammenholdet yderligere.

Dansk Padel Forbund glæder sig til deltagelsen ved verdensmesterskaberne og til at sende spillerne af sted og følge deres bestræbelser på at repræsentere Danmark og dansk padel bedst muligt. Vi vil hver dag sørge for at sende nyheder og resultater hjem fra Doha.

Landstrænerne, Husse Mehmedovic og Søren Ørding, har udtaget følgende spillere:

Damelandsholdet

  • Gitte Haxen
  • Julia Isabella Wiese
  • Line Irby Nørregaard
  • Maria Rasmussen
  • Mie Skov
  • Nicoline Pihl
  • Siw Domela
  • Trine Bassett

Træner: Søren Ørding

Herrelandsholdet

  • Emil Domela
  • Esben Hess-Olesen
  • Kristoffer Jørgensen
  • Mads Elholm
  • Mads Laudrup
  • Marc Andreas Møller
  • Nils Skajaa
  • Tobias Galskov

Træner: Husse Mehmedovic

Dansk Padel Forbund glæder sig til at sende spillerne af sted og følge deres bestræbelser på at repræsentere Danmark bedst muligt. Vi vil hver dag sørge for at sende nyheder og resultater hjem fra Doha.

Du kan se seniorholdets bruttotrup her.

Skriv et svar