ZigaForm version 7.4.1


Handels- og betalingsbetingelser

Generel information

Nedenfor kan du læse om de betingelser, der gør sig gældende i forbindelse med handel på Dansk Padel Forbunds webshop. Oplysningerne gengivet nedenfor er udarbejdet på baggrund af de oftest stillede spørgsmål. Du kan bl.a. læse om turneringsgebyrer, licenser, kursusaktiviteter, Dansk Padel Forbund events samt andre køb i relation til faglitteratur og lignende.

Handel på webshoppen sker hos
Dansk Padel Forbund (CVR-nr.: 38865153)
Idrættens Hus
Brøndby Stadion 20
DK-2605 Brøndby
Tlf.: 3316 3317
E-mail: finans@danskpadelforbund.dk

Betalingsmidler

På shop.danskpadelforbund.dk anvendes følgende betalingskort; Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, VisaElectron. Ved kortbetaling oplyses altid om kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre.

Betaling & sikkerhed

Betalingssystemet på portalerne er baseret på Stripe og godkendt af Nets.

Alle kort-data sendes krypteret til Nets og lagres ikke hos Dansk Padel Forbund.

Kursusaktivitet

Kursustilmelding er bindende efter tilmeldingsfristen, og en tilmelding er først gyldig, når kursusbetalingen er faldet.

Kursustilmeldinger fortrydes ved henvendelse til finans@danskpadelforbund.dk frem til fristen for sidste tilmelding. Ved afbud eller fortrydelse oplyses pr. ovennævnte mail kursusnavn, -dato, -sted. Ydermere påføres deltagerens fulde navn samtordre nr. jf. oprindelig ordrebekræftelse.

Ved rettidigt afbud jf. ovenstående refunderes det fulde beløb.

Fortrydes tilmelding alligevel efter tilmeldingsfrist, er refusion af det fulde beløb ikke længere muligt.

Ved manglende fremmøde uden meddelelse i henhold til ovenstående er refusion ikke længere muligt.

I tilfælde af kursusaflysning refunderes det fulde beløb. Dansk Padel Forbund yder ikke kompensation til andre udgifter til fx overnatning, transport mv.

Events

Tilmeldinger til events i form af padelcamps, udflugter og lignende kan fortrydes ved henvendelse til finans@danskpadelforbund.dk frem til fristen for sidste tilmelding. Ved afbud eller fortrydelse oplyses pr. ovennævnte mail eventtype, -dato, -sted. Ydermere påføres deltagerens fulde navn samt ordrenr. jf. oprindelig ordrebekræftelse.

Fysisk varekøb, faglitteratur m.v.

Levering

Ordrer afsendes inden for 10 dage. Undtaget herfra er varer, hvor der er angivet en længere leveringstid.

Alle varer sendes med PostNord. Ved bestilling af lagervarer samt varer angivet som bestillingsvare, forbeholder Dansk Padel Forbund sig retten til delvis eller samlet levering. Der tages forbehold for trykfejl, lagerstyringsfejl og prisændringer.

OBS – Så snart ordren er overdraget til PostNord, tager Dansk Padel Forbund ikke længere ansvar for varen.

Forsendelse og administration
Når man handler hos Dansk Padel Forbund, opkræves automatisk et forsendelsesgebyr. Forsendelsesgebyret bestemmes af forsendelsens vægt og kan ses, når varen er lagt indkøbskurven.

Returret

Fortrydes købet returneres varens salgspris indenfor 14 dage fra den dato du har modtaget varen. Varen skal returneres i samme stand og mængde som ved levering. Returfragt er for egen regning. Varens salgspris returneres din konto inden for 7 dage.

Ved returnering af varer vedlægges information om fulde navn, faktura/ordre nummer inkl. bemærkning om, at pengene ønskes tilbage.

Det er muligt at fortryde købet ved at nægte levering, enten ved overdragelse af varen til postvæsenet, eller ved returnering til returadressen.

Ombytning

Enhver vare byttes inden for 14 dage. Returfragten er for egen regning. Dansk Padel Forbund fremsender ombyttede varer fragtfrit. Ved ombytning vedlægges information om fulde navn, fakturanummer samt hvilke varer der ønskes ombyttet. Hvis Dansk Padel Forbund ikke har den ønskede vare på lager, tilbageføres varens salgspris inden for 7 dage. Varer ombyttes kun til varer af samme eller lavere salgspris. Ønskes ombytning af vare til en højere pris, afgives ny ordre.

Reklamation

Dansk Padel Forbund kontrollerer alle varer inden afsendelse. Forekommer der alligevel fejl ved levering, vedlægges information om fulde navn og fakturanummer samt en liste med fejl og mangler.

Ved reklamation repareres eller erstattes med ny leverance inden for 7 dage fra modtagelsen. Såfremt reparation eller erstatning ikke er mulig, tilbagebetales salgsprisen inden for 7 dage. Derudover gælder 2-års reklamationsfrist i henhold til købeloven.

Returadressen fremgår ovenfor.

——-

Såfremt du har spørgsmål angående vores portal, er du meget velkommen til at kontakte os på kontakt@danskpadelforbund.dk.

——-

Fortrolighed

Dansk Padel Forbund opbevarer persondata i henhold til persondataloven. Således registreres ikke oplysninger ved hjælp af cookies eller logfiler.

Forbehold

Dansk Padel Forbund tager forbehold for bl.a. trykfejl, gebyrstørrelser, moms- og afgiftsændringer samt aflysninger.

Kvittering

Straks efter du har tilmeldt og betalt online, modtager du en kvittering via e-mail. Kvitteringen indeholder blandt andet et kvitteringsnummer, navn og adresse på betaleren, Stripe transaktionsnummer samt en oversigt med eksempelvis tilmeldte turneringer, events eller køb af faglitteratur.

Persondatapolitik

Ved anvendelse af Dansk Padel Forbund online tilmelding og licenskøb m.v. benyttes dine oplysninger navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer og e-mail. Oplysningerne anvendes bl.a. ved behandling af tilmeldinger og licenskøb m.v. Ydermere anvendes dataene til at give meddelelse ved eksempelvis aflysninger og lignende.

Dansk Padel Forbund opbevarer navne, adresser og e-mailadresser samt ordrer. Alle oplysninger lagres i et administrationssystem. Oplysninger anvendes kun i forbindelse med den omhandlende aktivitet. Oplysninger overdrages kun til implicerede parter, eksempelvis medarrangør eller ekstern leverandør. Oplysninger sælges eller overdrages ikke udenforstående tredjepart. Oplysninger om navn og fødselsdato ved deltagelse i individuelle og hold turneringer lagres i et administrationssystem og slettes ikke. Fødselsdatoen dokumenterer retten til at deltage i specifikke turneringer.

Du kan finde Dansk Padel Forbunds privatlivspolitik her.

Du kan finde Dansk Padel Forbunds Cookiepolitik her.

Du kan finde Dansk Padel Forbunds Ansvarsfraskrivelse her.