Til september 2020 starter Dansk Padel Forbunds Padel Liga 2020/2021.

Det bliver en divisionsstruktur med en landsdækkende elitedivision. Øvrige divisioner opdeles i henholdsvis øst og vest.

DPF Padel Ligaen er for alle padelspillere uanset køn og alder. Vi håber at se både firmahold, klubhold, padelcentre, familiehold og mange flere konstellationer tilmeldt DPF Padel Ligaen.

Afhængig af spillernes vurderede niveau, placeres holdet i divisioner.

Vi forventer at elitedivisionen kommer til at bestå af 6-8 hold og at øvrige divisioner består af 6-10 hold, med minimum seks spillere pr. hold.
Der vil blive en hjemme- og udekamp mod alle hold i divisionen.

Primo maj 2020 kan du finde tilmeldingsblanket på Dansk Padel Forbunds hjemmeside, sammen med yderligere information om DPF Padel Ligaen.

Deadline for tilmelding af hold er den 15. august 2020.

Første runde af DPF Padel Ligaen afvikles i uge 37 og afsluttes med fælles playoff ultimo marts 2021 for alle divisioner.

Final 4 for elitedivisionen afgør hvem der vinder DM for hold. Final 4 kampe afvikles i april 2021. Kampene sendes live på TV.

Deltagelse i DPF Padel Ligaen koster 600,- pr. hold og  kræver at alle spillere på holdet har en DPF spillerlicens. Deltagergebyret går til administration og præmier.

Dansk Padel Forbund vil løbende annoncere sponsorer af DPF Padel Ligaen her på hjemmesiden.

Skriv et svar