Dansk Padel Forbund afholder selvfølgelig også i 2020 Danmarksmesterskaber.
Danmarksmesterskaberne vil blive afviklet som følger:

Om centrene kan vi fortælle, at Match Padel, Aarhus er Danmarks aktuelt største padel­center med i alt 11 padelbaner, My Padel Club var vært for DM i 2019, og har også meget fine faciliter og rummeligt udenomsareal. Padel Star Aarhus er er et af de smukkeste padelcentre, der er bygget fra grunden som padelcenter med store glaspartier, bemandet reception og perfekt til at lave gode TV-optagelser, hvilket vi har en forhåbning om, at der kommer, når de bedste danske spillere tørner sammen ved det afsluttende DM.

DM, som har været afviklet i både 2018 og 2019 af Dansk Padel Forbund, har hidtil været afviklet i centre øst for Storebælt, så det er ganske passende, at DM i 2020 primært afholdes vest for Storebælt. I øvrigt skal det noteres, at vores seneste optælling af Danmarks i alt 189 padelbaner viser, at i alt 64% af banerne (næsten 2/3) ligger vest for Storebælt.

Der er allerede nu åbent for tilmelding til de forskellige turneringer på rankedin.com og vi håber naturligvis på bred tilslutning fra alle padelspillere, der går med en drøm om at blive Danmarksmester – eller bare at spille med.

Har du spørgsmål til ovenstående kan disse rettes til vores DM-ansvarlige Lasse Vedersø på 23 84 23 02 eller til Ole Egholm på 20 95 60 85.

Skriv et svar