Managefy version 1.4.3

Danmark blandt verdens 16 bedste padelnationer. VM-pladsen er sikret.

Danmark skal til VM den 15.-20. november 2021. I Doha, Qatar.

80 af verdens lande har padelbaner. 44 af verdens lande er med i det internationale padelforbund FIP (padelfip.com). 28 lande har tilmeldt sig til VM for herrer og 21 lande har tilmeldt sig til VM for damer.

Holdet der repræsenterede Danmark til FIP EM 2021

Det er dog kun 16 lande, der kommer med i slutspillet til VM i Qatar.

FIP har netop meddelt, at Danmark er direkte kvalificeret blandt de 16 lande til slutspillet, og dette gælder både vores herrelandshold og vores damelandshold. Udtagelsen er et resultat af de gode resultater, som Danmark opnåede til EM i slutningen af juni 2021.

De danske herrer og damer er indtil videre begge ranket som verdens 13.-bedste padelnation af FIP. Det er selvfølgelig Dansk Padel Forbunds opgave at sikre, at Danmark kan klare det endnu bedre end det, når vi stiller op i Doha. Drømmen er at komme i kvartfinalerne, men det forudsætter at vi besejrer to andre af verdens 16 bedste padelnationer.

VM foregår som puljespil med 4 lande i 4 puljer, hvor der seedes efter den internationale ranking. De to bedst placerede lande i hver pulje går til kvartfinalerne, og de to andre lande spiller videre om 9.-16. pladserne.

Der er 8 europæiske, 5 latinamerikanske, 2 nordamerikanske og et enkelt, endnu ikke kvalificeret, land fra Afrika/Asien til VM.

De danske landshold mødes til træningssamling ca. en gang om måneden. Du kan læse mere om landsholdet her.

Billeder fra EM i Marbella tidligere på året, hvor både herre- og kvindeholdet kvalificerede sig direkte til VM:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også:

Se flere nyheder