Det går hurtigt i Dansk Padel Forbund for tiden; Lunar ligaen, landshold til EM og VM, diverse mesterskaber i DK, samt sponsorarbejde, -bare for at nævne nogle af de ting, vi går og arbejder ihærdigt med.

Det vigtigste er dog vores medlemsklubber! Første klub kom med i april 2018 og nu runder vi 36 Og vi vil gerne byde velkommen til de to seneste: Frejlev Tennis og Padel Klub og Agerbæk SF.

Frejlev Tennis og Padel Klub har gennemgået en forandring fra ”træt” tennisklub med 50 medlemmer til nu at have stor aktivitet på baner og ikke mindst foreningslivet, -opskriften var PADEL.

Tilbage i 2018 besluttede bestyrelsen i den daværende Frejlev Tennisklub at undersøge muligheden for at finde på nye tiltag, udvikle klubben med et mere nuanceret tilbud end tennis, især for at tiltrække juniorer. Der blev undersøgt, hvad der rørte sig i sportens verden, samt skævet til Sverige og beslutningen var let; valget faldt på padel! Med støtte fra kommunen og fonde blev 2 padelbaner etableret i sommeren 2020, mens 4 tennisbaner måtte reduceret til 3 på den bekostning. De første foreningsejede padelbaner i Aalborg Kommune.

Der blev satset benhårdt på familiekontingenter, så ungdommen (og de voksne) fik øjnene op for denne sociale og fede sport. Nu står foreningen med 300 medlemmer, stop for indtag, samt ønsker om flere padelbaner i nærmeste fremtid. Og som et af bestyrelsesmedlemmerne fortalte som en afslutningsreplik, da vi var ved at afslutte vores snak om klubben. ”Det er første gang i mange, mange år, at der til vores klubfester har været så mange med, samt at der er blev danset, talt, grinet og hygget så meget”. Det lyder som om, at klubånden er blev genoplivet, – godt for klubmiljøet og godt for de små lokalsamfund.

Agerbæk SF -stiftet i september 2020. En enkelt ildsjæl blev ”smittet” af padel på Club La Santa, gik hjem og fik et par andre med på idéen og så videre til den lokale forening i byen. Bom! 2 udendørsbaner, 120 medlemmer, hvoraf 50 % er nye udøvere (har ikke været i sports/foreningsregi i mange år). Alle aldre, der nyder at udfolde sig fysisk, men også nyder at være sammen med andre og omfavner det sociale aspekt i en sådan klub. Agerbæk SF er en forening, der favner en del sportsgrene, og hvor padel hurtigt er blevet den største, målt på direkte medlemmer.   

Udover de nu 36 klubber og mange flere på vej, så har vi ikke mindre end 24 sponsorer store som små. En fornøjelse at så mange vil støtte op om vores mange aktiviteter, så vi kan fortsætte med at fremme padel, hjælpe og rådgive klubber, udvikle, samt være med til at sætte DK på padel-verdenskortet.

Endnu en gang velkommen til ovenstående to klubber! Vi glæder os til at møde jer i Lunar Ligaen, diverse mesterskaber og de mange andre turneringer, vi afvikler hele tiden.

Følg med på de sociale medier, der er helt sikkert noget #ForAlle

Skriv et svar