Sponsor- og samarbejdsaftale med Bullpadel

 

Vi er rigtigt glade for at meddele at vi har indgået en sponsor- og samarbejdsaftale med spanske Bullpadel. Bullpadel udvikler og producerer udelukkende padeludstyr. De har et komplet sortiment lige fra nogle af de bedste bat til supersmart tøj, sko, tasker, grip og bolde.

Aftalen omhandler bl.a. træneruddannelse, tøj og udstyr til landsholdet, bolde til alle DPF aktiviteter, præmier og gaver til turneringer. Takket være sponsoraftalen kommer landsholdet til at fremstå knivskarpt når vi deltager i bl.a. VM, EM og trænings- og opvisningskampe.

En vigtig del af aftalen er de IPF godkendte trænerkurser Bullpadel tilbyder, så vi hurtigt får tilført flere trænere i Danmark. Det første kursus med IPF godkendte spanske trænere forventes allerede afholdt i efteråret 2018.

Aftalen gælder til udgangen af 2020.

Sammen med den lokale Bullpadel agent, Enrum Sporting, har vi lavet en aftale om rabatter på tøj og udstyr til med­lems­klubber og deres medlemmer. Samarbejdet om­hand­ler også afholdelse af, og præmier til, turneringer for både begyndere, øvede og elitespillere. Enrum Sporting deltager også gerne i lokale arrangementer i klubberne rundt omkring i Danmark.

For at fejre samarbejdet har Enrum Sporting tilbudt 20% rabat på alle deres Bullpadel produkter, i hele september måned 2018, til alle medlemmer af Dansk Padel Forbund. Du kan se produk­terne på www.padeludstyr.dk. Hvis du er interesseret i at benytte aftalen, skal du sende en mail til enrumsporting@outlook.dk eller en sms til (+45) 29922784, så får du en rabatkode retur.

Hold øje med vores facebook side, fordi lige om lidt laver vi en konkurrence på Facebook, hvor du kan vinde et Bullpadel HACK bat. HACK battet er den absolutte topmodel og bruges bl.a. af Paquito Navarro, en af verdens bedste padelspillere.

Ønsker du yderligere information omkring aftalen og samarbejdet, så kontakt Christian Nybroe, formand Dansk Padel Forbund på cn@danskpadelforbund.dk eller (+45) 61655393.

Vil du høre mere om Enrum Sporting, så kontakt Sofus Enrum på (+45) 29922784.

I øvrigt henvises til www.danskpadelforbund.dk, www.padeludstyr.dk, og www.bullpadel.com

I kan læse vores pressemeddelelse her

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.