Ranglisteturneringer

Alle  DPF medlemsklubber har ret til at afholde 2 ranglisteturneringer om året.
For at arrangere en ranglisteturnering skal arrangøren betale 500 kr. til DPF. Beløbet dækker følgende:

  • Der kan spilles om ranglistepoints. Det anbefales at bruge DPFs turneringssoftware, alternativt kan resultaterne fremsendes efterfølgende og DPF vil registrere kampene for klubben.
  • DPF opretter i samarbejde med arrangøren turneringen i DPFs turneringssoftware, tildeler arrangøren admin rettigheder, yder hjælp til opsætning mm., lukker turneringen og fordeler ranglistepoints.
  • Turneringen bliver lagt ind i aktivitetskalenderen på danskpadelforbund.dk
  • Turneringen bliver promoveret på DPFs hjemmeside og facebook

Generelt gælder følgende for en DPF ranglisteturnering:

  • Navnet på turneringen skal starte med DPF. F.eks. ” DPF Bullpadel Open”. Dette er for at indikere, alene ved navnet, at det er en ranglisteturnering.
  • En kategori A eller B turnering kan ikke godkendes hvis den er planlagt i samme uge som en allerede planlagt kategori A eller B turnering.
  • Turneringen skal være åben for alle spillere, der lever op til de af DPF beskrevne adgangskrav til hver kategori.
  • Ansøgningen skal være DPF i hænde senest 5 uger før spilledatoen. Ansøgningen sendes til kd.dn1560744308ubrof1560744308ledap1560744308ksnad1560744308@gnir1560744308enrut1560744308 og skal indeholde information om arrangør, turneringstidspunkt og sted.
  • Offentlig tilgængelig indbydelse til turneringen skal sendes kd.dn1560744308ubrof1560744308ledap1560744308ksnad1560744308@gnir1560744308enrut1560744308 og være på klubbens hjemmeside og/eller facebook senest 4 uger før turneringsstart. I indbydelse skal det fremgå hvor og hvornår turneringen starter og hvornår programmet præsenteres.
  • Turneringsprogram skal sendes til alle deltagere senest 3 dage før turneringsstart.
  • Turneringen spilles efter de internationale regler for spillet og spilformerne som findes på det internationale forbunds hjemmeside padelfip.com.
  • Alle spillere danske og udenlandske skal have en gyldig spillerlicens udstedt af DPF. Spillerlicensen kan købes ved at følge guiden her.
  • Der skal minimum udbydes 8 pladser pr. kategori for både herre og kvinder.
  • Turneringsformen er enten cup eller puljespil.
    Ved cupformatet er der i de fleste turneringer dog en bonusrunde, hvor tabere fra første runde spiller en ekstra cupturnering.
    Ved gruppespil anbefales det at der min. er 3 par i hver gruppe hvorved parrene garanteres min. 2 kampe.
Luk menu