Bullpadel Open nyt

Så er der knap 2 uger til Bullpadel Open starter og blot en uge til at tilmeldingsfristen udløber. Tilmeldingerne triller stille ind, men vi vil selvfølgelig gerne have mange flere par med. Støt op om vores fælles passion ved at tilmelde jer nu. Indskrivningsgaven alene gør stort set turneringen gratis 🙂

Der har de sidste par uger været en del spørgsmål ang. tilmeldingsprocessen. Vi har derfor lavet en guide som vi håber kan hjælpe jer godt på vej. Er der stadig problemer må I ikke tøve med at tage kontakt til os på turnering@danskpadelforbund.dk, så skal vi nok hjælpe jer gennem processen. I kan læse guiden her.

Vi anerkender at der endnu mangler klubtilbud mange steder i landet og vi har derfor valgt at hjælpe spillere uden klubmedlemskab ved at lave en spillerlicens der kun gælder en måned til reduceret pris. I kan læse om alle vores spillerlicenser i vores guide.
Køber man et års medlemskab har vi valgt at forlænge medlemskabet så det gælder resten af 2018 og hele 2019. Ved købet står der at medlemskabet kun er gyldigt indtil 1 jan. 2019, men vi forlænger altså medlemskabet til 1 jan. 2020 efter købet.

Har du yderligere spørgsmål til tilmeldingsprocessen eller Bullpadel Open er I altid velkommen til at kontakte os.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.